Certificeret coach, healer og spirituel vejleder i silkeborg, Med en passion for at hjælpe andre til at finde deres vej i livet.
Jeg har en stor forståelse for, hvordan andre mennesker har det, og hvad de selv kan gøre, for at komme i mål med det de ønsker.
Jeg kan give dig klar besked, selvindsigt og styrke dig personligt såvel som fagligt.
kunsten at leve sit allerbedste liv
Jeg har ikke altid været selvstændig, og haft et arbejdsliv og hverdag der fyldte mig med god energi og tid til mig selv…
Oprindeligt er jeg uddannet inden for den finansielle sektor og har brugt 8 år af mit arbejdsliv i den private sektor som lønmodtager.
Jeg har løbende fyldt min værktøjskasse med forskellige uddannelser inden for bl.a. grafisk facilitering, projektledelse, marketing og coaching inden jeg kastede mig ud det selvstændige arbejdsliv. I 2021 gik jeg også i gang med det mere spirituelle håndværk.
Jeg har bl.a. uddannet mig inden for clairvoyance og healing hos Tove Lucka, Spirituelt Uddannelsescenter og starter på en håndlæseruddannelse i november 2024 hos Lila Haarup, Kiromantiker.
Jeg elsker at uddanne mig, lære nye håndværk og få ny viden og min tilgang til livet er, at det er en rejse hvor vi har mulighed for at lære en helt masse.
Er det din tur?
Er du klar til at turde noget nyt?
Så book din gratis klarheds session i dag.
Så finder vi sammen ud af, om et forløb hos mig, kan hjælpe dig til at opnå dine mål i dit liv.
9 facts om mig
Et indblik ind i mit inderste…
Baggrund
Jeg er født d. 15. april 1992 og opvokset i Midtjylland. Jeg har boet både hos min far og min mor som har givet mig meget forskellige og kærlige opvækstår.
Jeg har en lillebror som jeg er meget tæt med, og taler med flere gang om ugen.
Jeg har siden jeg var lille, haft et behov for at hjælpe andre mennesker.
I skolen var jeg dygtig, fordi jeg jeg elsker at læse og lære nyt.
Jeg flyttede til Silkeborg i 2011 for at læse til finansøkonom, mødte min mand Morten på studiet og i dag bor vi i Funder med vores 3 børn.
Mission
Min mission er at hjælpe mennesker til at leve deres bedste liv.
At give dem den viden og hjælp som de har brug for, for at de kan elske sig selv, tro på sig selv og gå efter deres mål og drømme.
Ofte lader vi mennesker os begrænse af uhensigtsmæssige mønstre eller tanker som det kan være svært selv at håndtere.
Jeg har selv gået vejen, og nu er det min mission at guide dig på rette vej og give dig den støtte du har brug for.
Familiemenneske
Jeg er et kæmpe familiemenneske!
Det er vigtigt for mig at tilbringe meget tid med min familie, især mine 3 børn og mand.
Det giver mig den største glæde at være tæt på dem i deres opvækst og fylde deres liv med kærlighed og troen på at de kan opnå lige det de vil i livet.
Hvor der er hjerterum – er der husrum.
I vores hjem er der altid liv, og der er altid plads til vores familie og venner.
Gæstfrihed og åbne døre, er vigtigt for både min mand og jeg. Vi har både haft min svoger og min mormor til at bo hos os i en periode og vi kan altid finde plads til flere. Det er en værdi som jeg håber at give videre til vores børn.
Udadvendt & åben
Jeg elsker at være omkring mennesker, det er dér jeg lader op og finder ny energi.
Jeg nyder andres selskab, at få inputs, blive inspireret og udfordret og mærke fællesskab.
Jeg er hende som hilser og gerne stoppe op i supermarkedet eller børnehaven og hende som altid skal beregne ekstra tid når jeg skal ud af døren, fordi jeg kan komme til at stå og snakke længe med naboerne i indkørslen.
Åbenhed er en stor værdi for mig, og det er nemt at komme ind på livet af mig.
Jeg møder mennesker med hjertet og der er altid plads til nye mennesker i mit liv.
Det du ser, er også det du får,
anderledes
Jeg har altid følt mig anderledes.
Siden jeg var barn, har jeg ikke rigtig følt, at jeg passede ind i de fællesskaber jeg var en del af.
Derfor brugte jeg det meste af mine barndomsår, teenageår og start 20’erne på at tilpasse mig andre
og være en version af mig selv, som slet ikke var mig.
Heldigvis har jeg lært at se gaverne i mit selv, at acceptere mig selv og være stolt af, at jeg er mig.
Jeg er stadig anderledes end mange i min familie og vennekreds men det ser jeg kun som en styrke nu.
Mine interesser og evner inden for det spirituelle, er i dag en del af min virksomhed og det der gør mig til en særlig dygtig coach, som kan transformere mine klienter til at leve deres bedste liv.
madelsker
Mad gør mig glad. Det lyder måske fjollet, men jeg bliver glad af at lave mad og spise mad – især god hjemmelavet mad.
Min far har altid været vanvittig dygtig til at lave mad og nogle af mine bedste minder fra min barndom, foregik i køkkenet sammen med ham.
Han har lært mig næsten alt jeg ved om at lave mad og i dag forsøger jeg at inkludere mine børn i madlavningen.
Hjemme hos os er køleskabet altid fyldt, vi laver altid for meget mad når vi har gæster og vi nyder at skabe minder over måltider sammen med venner og familie.
Festarrangør
Jeg elsker fester!
Jeg elsker at fejre noget, stort som småt.
Hjemme hos os holder vi tit både børnefester og voksenfester. Jeg elsker at planlægge temafester, shoppe pynt, dekorere mad og kager og finde den rette musik til stemningen.
Vi holder flere fester om året med vores tætteste venner, hvor vi kan have det lidt sjovt uden børn.
Det gør mig glad at gøre mig umage og overraske andre med en fest, især mine børn.
Til vores datters 1 års fødselsdag i 2017 fyldte jeg huset med 100 lyserøde heliumsballoner og siden har deres fødselsdage grebet om sig med nye temaer.
MusikNørd
Jeg hører musik efter mit humør.
Jeg har en meget bred musiksmag, og kan nok de gætte de fleste kunstnere og sangtitler fra 70’erne, 80’erne, 90’erne og 00’erne.
Jeg er opvokset i et hjem, hvor min far har spillet rigtig meget musik for os. Han har lært mig en masse om musik, og jeg spiller faktisk selv lidt klaver og synger en smule.
Som barn sang jeg i kirkekoret så jeg kender også rigtig mange salmer.
Jeg elsker at gå til koncerter, det giver mig en særlig følelse i kroppen at mærke musikken live!
Godt gift
Jeg har fundet verdens bedste mand til mig.
Rigtig kliche agtigt er han uden tvivl min allerbedste ven. Ingen kan få mig til at grine så meget som ham, han er min evige støtte og grunden til at jeg arbejder som selvstændig.
Vi har været sammen siden 2012, hvor vi mødte hinanden på studiet og har ikke set os tilbage siden.
I 2021 blev vi gift en smuk november dag, med vores familie og tætteste venner omkring os.
Han er uden tvivl den kærligste far til vores 3 børn, med evigt overskud til os alle.
Jeg føler mig heldig hver dag fordi han er min.